Arrangementer

Store VEGA:

Fredag
Kl. 21.00
Forsalg:
150 + gebyr
Entré:
150 kr. + gebyr

Cold Specks

Support: Marie Fisker

Ny info: Marie Fisker er blevet tilføjet som support.
Læs mere nederst. 

NB! Koncerten er flyttet til Store VEGA.
Billetter købt til Lille VEGA er naturligvis stadig gældende, og yderligere billetter er sat i salg via VEGAs hjemmeside, Billetlugen og i Fona-butikker.

En ny soul-pop-stjerne er født 
Bag kunsternavnet Cold Specks gemmer sig den canadiske soul pop-sangerinde Al Spx, der med sit debutalbum I Predict A Graceful Expulsion har imponeret anmelderne.

Cold Specks betegner selv musikken som ”Doom Soul”, der er en blanding af blues-folk, akustiske guitarer krydret med hendes imponerende vokal, der går lige i hjertet og får gåsehuden frem.

En stor stemme

Gennem albummets elleve sange viser den kun 24-årige sangerinde, hvilket intenst og dybt talent hun besidder med sine medrivende gospelreferencer, og hun er ikke uden grund allerede blevet sammenlignet med store sangerinder som Mahalia Jackson og Nina Simone.

Albummet er en sejr for sin genre og numre som ”Blank Maps”, ”Holland” og ”The Mark” byder på perfekt afstemte produktioner, men Al Spxs sjælefulde stemme er pladens store triumf, der på smukkeste vis frembringer en uafrystelig intim atmosfære.

Flere følsomme lag
Der er hypnotiserende korarrangementer, ledsaget af tilsvarende minimalt cello- og klaverspil, og alle sangene har hendes rå klang, der lækkert og fløjlsblødt løfter musikken og forfører lytteren.

Cold Specks spiller på Pavilion-scenen på dette års Roskilde Festival og offentliggør nu yderlige to danske koncerter – den ene i Lille VEGA i København den 5. oktober.

I Predict A Graceful Expulsion (2012)
 Soundvenue
 Politiken
 Gaffa

Support: Marie Fisker
Den københavnske sangerinde Maria Fisker er opvarmning for Cold Specks. Fisker udgav sit debut-soloalbum i 2009. Hendes musik er en blanding af rock 'n' roll, folk og progressiv pop.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.