Arrangementer

Lille VEGA:

Onsdag
25.04.2012
Kl. 21.00
Forsalg:
150 kr. + gebyr
Entré:
150 kr. + gebyr

Marie Key

Efter to albums med Marie Key Band sprang Marie Key ud som soloartist i august, hvor hun udgav pladen I Byen Igen. Nu kan man igen opleve den talentfulde sangerinde i Lille VEGA.

Marie Key debuterer som solist
Lige så ydmyge og underspillede Marie Keys sange tager sig ud, lige så uomgængelige er de, hvis man leder efter original dansk sangskrivning. Det har stået klart siden debuten med Marie Key Band i 2006, og nu understreger hun det yderligere med sit første soloalbum, I Byen Igen, der udkom i august.

I samarbejde med produceren Andreas ’Maskinen’ Sommer – kendt som den ene halvdel af Stoffer & Maskinen – har hun skabt et album med 11 varme og elegante popsange. 

Albummets første single "Stå Op" roterede i 2011 flittigt på P3 og tog hul på det helt store eksistentielle spørgsmål: "Skal man stå tidligt op om morgenen eller skal man blive liggende?" Og albummets åbningsnummer ”Mere Snak – Mindre Musik” samler tråden op med sin leg med store tanker i små rammer. 

Men foruden sit skarpe øre og humoristiske tone kaster Marie Key sig også ud i længselsfulde kærlighedssange om at miste kontrollen i mødet med et andet menneske. Om at blive forandret af et andet menneske.

Marie siger om sin nye plade: "Det her projekt startede ret beskedent hjemme i stuen med små, enkle skitser på computeren - beats og lidt keyboard. Langsomt udviklede sangene sig. Og da Andreas kom med, kom vi hurtigt ind i et virkelig godt samarbejde, hvor vi sammen eksperimenterede og byggede op."

Oplev Marie Keys univers den 25. april i Lille VEGA.

Varm op til koncerten med en liveoptagelse fra, da Marie gæstede P3-studiet under Danmarksindsamlingen d. 31. januar i år.

I Byen Igen (2011) :
Gaffa
Soundvenue
7/10 - Diskant
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.