Arrangementer

Store VEGA:

Lørdag
30.10.2010
Kl. 23.00
Forsalg:
190 + gebyr
Entré:
210 kr.

Spleen United

Support: Kenton Slash Demon

Bortset fra en surprise-optræden til VEGAs "Sound of Copenhagen-party" i maj, en intens 35 minutters midnatskoncert på dette års "Distortion" og en hemmelig 24 timers nonstop-koncert i Sydhavnen i København i forbindelse med videooptagelserne til singlen ”Sunset to Sunset”, har man ikke kunnet opleve Spleen United på de danske scener, siden de fyldte KB Hallen til bristepunktet i efteråret 2008. 

Det seneste års tid har de, med undtagelse af en række amerikanske koncerter, fokuseret på den kommende plade. Den næsten syv minutter lange "Sunset to Sunset", som bandet udsendte i juni i år, er første introduktion til pladen, der forventes på gaden i starten af 2011. 

Er man utålmodig efter mere nyt materiale fra Spleen United, kan man nu glædes over, at bandet har valgt at spille to koncerter til efteråret i Danmark, hvoraf den ene bliver i Store VEGA den 30. oktober.

Formålet med koncerterne er netop at introducere den nye musikalske retning, som bandet har bevæget sig i. 
 

"Den bedste introduktion til vores nye lyd og univers er gennem en livekoncert – det er den situation, det nye materiale er skrevet til. De nye sange er mere elektroniske og teknoinspirerede. Det er ikke musik, som du er nødt til at kende i forvejen for at blive revet med. Derfor virker det naturligt at spille en masse af vores nye materiale ved disse koncerter,” siger forsanger Bjarke Niemann, der dog lover, at der også bliver plads til sange fra bandets to plader, Godspeed Into the Mainstream (2005) og Neanderthal (2008).  

I anledning af koncerterne har Spleen United sammensat et specielt mixtape - bandets bud på, hvordan du bedst varmer op til deres koncert - som kan downloades 12 timer inden første koncert:

 ”Lyt til det hjemmefra, så er du i den rigtige stemning, når du ankommer sidst på aftenen”, lyder det fra Spleen United, der først går på scenen omkring midnat i VEGA.

Den fortrykte download-kode på billetterne giver desuden adgang til singlen "Sunset to Sunset". Allerede nu kan man dog besøge bandets mini-site sunsettosunset.com, hvor de udlodder 4 x 5 billetter til de personer, ”der er så tålmodige efter at bruge fra Sunset to Sunset derinde, at en gevinst på de sædvanlige 2 billetter nærmest vil være hånligt”, lyder det lettere kryptisk.

Support
Efter Spleen Uniteds natkoncert viderefører vi natklubstemningen med et dj-sæt fra Kenton Slash Demon. Lidt atypisk spiller supporten denne aften efter hovednavnet.

Neanderthal (2008) 
 Politiken
 Berlingske Tidende
 
24Timer
 Jyllandsposten
 Gaffa

Relateret indhold
Husk at du kan se en tidligere optræden fra Spleen United i VEGA-playeren her.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.