Arrangementer

Lille VEGA:

Fredag
Kl. 21.00
Forsalg:
170 kr. + gebyr
Entré:
170 kr. + gebyr

The Blue Van

Support: The Wave of Stone

Ny info: The Wave of Stone er tilføjet som support.
Læs mere nederst. 

The Blue Van er berømte for deres gode liveoptrædener, og når de spiller i VEGA fredag den 14. september, er der lagt op til en ren rock ’n’ roll-fest med et nyt album fra bandets hånd.

Fødte entertainere
The Blue Van er kendt for at være et sublimt livenavn, og det er ikke kun på grund af deres medrivende rock, men i lige så høj grad, fordi bandet har et fantastisk publikumstække og er fødte entertainere.

Når man så dertil lægger teknisk veludført trommespil, legende bas-rundgange, skærende melodiske toner fra Hammond-orgelet, bombastiske guitarriff og soli, så har man ingredienserne til en koncert med et af Danmarks bedste livebands.

Forsmag på musikvideo
”Would You Change Your Life?”, som udkommer den 14. maj er single-forløber for The Blue Vans femte studiealbum, der rammer gaden først i september. Bag knapperne har The Blue Van haft den danske producer Joshua (Kent, Kashmir, Mew, etc).

Albumudgivelsen bliver fulgt til dørs af en massiv efterårstourné, der starter den 13. september og rammer Lille VEGA dagen efter. Den officielle video til singlen ”Would You Change Your Life?” kan ses HER.

Soundtrack til iPad-reklame
The Blue Van, som består af Steffen Westmark, Søren V. Christensen, Allan Villadsen og Per Jørgensen har med de to forrige albums Man Up fra og Love Shot for alvor sat deres aftryk på den danske musikscene med bl.a. hitsinglerne ”Silly Boy” og ”There Goes My Love”.

Sidstnævnte blev verdenskendt, da den blev brugt i den første iPad-reklame.

Live - Posten, 2010:
 Gaffa

Live - Spot Festival, 2010:
 Soundvenue

Support: The Wave of Stone
Det danske rockband The Wave of Stone, der denne aften varmer op for The Blue Van, spiller rock inspireret af 60'erne og 70'erne. 
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.