Arrangementer

Store VEGA:

Søndag
Kl. 20.00
Forsalg:
170 + gebyr
Entré:
170 kr. + gebyr

The Tallest Man On Earth

Support: Daniel Norgren

Ny info: Daniel Norgren er tilføjet som support.
Læs mere nederst.

The Tallest Man On Earth på turné med nyt album

Kristian Mattson aka The Tallest Man On Earth udgav i juni sit 3. studiealbum, There's No Leaving Now, via det kvalitetsbevidste pladeselskab Dead Oceans. I den forbindelse gæster han København og Store VEGA søndag den 4. november.

Tryllerbinder publikum
Koncerten og albummet er næste skridt i en fantomkarriere som herhjemme allerede tæller to udsolgte koncerter på henholdvis Din Nye Ven og Lille VEGA.

Derudover væltede han Odeon-scenen på Roskilde i sommer - en koncert som viste, at selv man kun er en mand på scenen, så kan man sagtens tryllebinde sit publikum.

Se en liveoptagelse fra den amerikanske radiostation KEPXs studie.

Følger op på rost album
Mattsons’ andet album, The Wild Hunt, der udkom i april 2010, var båret af Matssons intense vokal henover enkle, guitar-baserede og let skramlede folk sange.

Se videoen til singlen "Love Is All".

Albummet fik 8.5/10 fra Pitchforks anmelder. Dermed fik albummet også en eftertragtet plads i deres ”Best New Music”-sektion. 

Live - Roskilde Festival, 2011:
Gaffa

Support: Daniel Norgren
Hvis man skal dømme efter responsen på Daniel Norgrens Facebook-side, kan fans af The Tallest Man On Earth godt begynde at glæde sig til supporten denne søndag aften. Siden er nemlig fyldt med roser til den svenske garage-blues musikers support-sæt.

Hans blanding af gospel, blues, folk og country er så overbevisende og skæv, at det virker helt naturligt at sammenligne ham med Tom Waits. Daniel Norgren udgav i 2011 ep’en Black Vultures med skramlede skønheder som ”Moonshine Got Me”, der er svære ikke at vugge med på.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.