Arrangementer

Store VEGA:

Søndag
03.10.2010
Kl. 21.00
Forsalg:
285 + gebyr
Entré:
320 kr.

Trentemøller 2. ekstrakoncert

Support: Ghost Society

31. maj udsendte Anders Trentemøller sit med længsel ventede nye album med titlen Into the great wide yonder. 30. september starter han sin turné i København - en turné der over det næste års tid vil bringe ham verden rundt.

Turnéen i forbindelse med debuten The Last Resort bragte også Trentemøller verden rundt og var en ubetinget succes.
Sidst Trentemøller kunne opleves live var på sidste års Roskilde Festival, hvor han tryllebandt over 50.000 mennesker foran Orange scene med et overflødighedshorn af
musik, performance og visuals.

Hvor det måske havde været logisk at sætte de københavnske koncerter op i en af byens store haller, har Anders Trentemøller specifikt ønsket at møde sit publikum på et af byens - i denne sammenhæng - mindre spillesteder, nemlig VEGA.

Koncerterne i VEGA den 30. september, 1., 2. og 3. oktober er Trentemøllers eneste i Danmark.

De fire koncerter er samtidig verdenspremiere på det nye show som, i forhold til tidligere turneer, byder på en kraftigt udvidet besætning og visuals.

For at yde musikken på det kommende album fuld retfærdighed, er besætningen på den kommende turné også udvidet betydeligt i forhold til turnéen i forbindelse med debutalbummet.

Seneste nyt
Vi kan nu afsløre hvilket band Anders Trentemøller har med på de fire Vega koncerter:

Mikael Simpson: Guitar
Henrik Vibskov: Trommer
Lisbet Fritze: Guitar
Marie Fisker: Vokal og Guitar
Josephine Philip: Vokal
Solveig Sandnes: Vokal

Support
Opvarmningen til aftenens koncert med Trentemøller leveres af det danske støj- rock/popband Ghost Society,  der består af Tobias Wilner og Sara Savery. Lyt til dem HER.
Obs! Der kan forekomme stroboskoplys til koncerter i VEGA.
Info om aldersbegrænsning, koncertstart, billetter og kamera til VEGAs koncerter, finder du i vores Spørgsmål & Svar-sektion.