Se Mads Björn og Naja Rosa live i Ideal Bar



Den 18. april gæstede Mads Björn en udsolgt Ideal Bar, og her blev han sekunderet af Naja Rosa på nummeret ”White Trees”. Det er der kommet en utrolig fin liveoptagelse ud af. Se den og husk, at du har muligheden for at opleve Mads Björn igen, når han spiller i Lille VEGA fredag d. 12. oktober.

Smuk og forundelig enkelthed

Det var en totalt proppet Ideal Bar, fyldt med et forventningsfyldt publikum, der tog imod Danmarks nye musikalske håb - Mads Björn. Og publikum fik intet mindre end en magisk aften.

Særligt magisk var det, da sangerinden Naja Rosa kiggede forbi og sang med på nummeret ”White Trees”. Det er der også kommet en virkelig smuk og forunderlig liveoptagelse ud af.

Fra Ideal Bar til Lille VEGA

Bliv betaget af, at to sangere med nogle få midler kan skabe en sådan stemning, og at 200 mennesker kan være så stille. Det er helt specielt, og det bliver spændende, om Mads Björn kan gøre stuntet efter i Lille VEGA og få 500 publikummer til at være lige så stille. Det tror vi nu, at han kan, for når Björn sætter i gang, står alt andet stille. Man har ikke lyst til at snakke. Man vil bare lytte. Lytte intenst og drømmende… Lytte til numre som ”White Trees” og ”New Sailor”…

Optagelsen er filmet og redigeret af Jonas Schnack Krog og Paw Ager, der også står bag Køkken Session.

Mads Björn / 12. oktober i Lille VEGA - Læs mere og køb billet
Skrevet d. 27. april 2012

Seneste nyheder

Vælg måned/år
Vælg type